Flight Star Tour

 

Et ordsprog lyder: ”Gammel kærlighed ruster ikke!”. Jeg ved ikke om det kan bruges, som indledning til den næste historie, men der var gammel ”kærlighed” til en flyver med i spillet, og flyet var bestemt ikke rustent!

I Haderslev UL flyveklub er der flere der har fløjet luften tynd i en FLIGHTSTAR, en af dem er Christian Holst. Han solgte sin for nogle år siden og byggede dengang en Savannah, men han savnede efter eget udsagn ”det frie liv” i Flightstar. Savannahen blev udskiftet med en Wallaby, som jo har lidt lighed med en Flightstar.

Men det er jo ikke ”the real ting”!

Så en aften, hvor vi havde et ”telefon møde” fortalte Christian, at han havde set en Flightstar på nettet, som var til salg.

For at gøre en lang historie kort. Efter nogen forhandling frem og tilbage, blev der truffet aftale med sælgeren om at hente flyet i den efterfølgende uge.

Nu var der bare den lille detalje, ved handlen, at flyet stod på EDNT, Treuchtlingen og for de der ikke er helt så godt kendte i Tyskland, kan jeg oplyse, at det er ”lidt syd for Nürnberg” og Google Maps sagde 874 km syd på.

Nå ikke andet, en kande kaffe, et par rugbrøds madder og to tanke benzin, så skulle det vel være til at overse.
Hva´ gør man ikke for at møde den udkårne

Det passede sig så fint, at to dage af min sommerferie gav mig mulighed for at deltage i turen, og aftenen inden blev der holdt rådslagning og vi blev enige om at starte ”tidligt, næste morgen”

Tirsdag morgen startede vi så mod syd og GPSén blev fodret med bestemmelses stedet. Den venlige damestemme var meget sparsommelig med instruktioner ”Følg E45,A7 210 km.” hvorefter hun gik til kaffe, for som det næste at sige ”Følg A7 346 km” og en gang til ”Følg A7 212 km” her troede vi godt nok, at GPSén havde tabt ”tråden”, men det var absolut ikke tilfældet og de sidste små 100 km blev vi dirigeret, på de syd tyske landeveje, lige til bestemmelses stedet.

Vi drejede ind på den idyllisk beliggende svæveflyve plads, EDNT Truchtlingen sidst på eftermiddagen, og her stod den så ”German Flightstar” D-MNHG.

Flyets ejer Alexander(Alex) og hans kone bød os velkommen, to meget venlige mennesker, som tålmodigt havde ventet på os, selv om GPSen havde udskudt ankomst tidspunktet flere gange, mærkeligt nok hver gang, vi havde holdt strække ben og kaffe pause?

Christian Holst og Alex afsluttede handlen, og så begyndte vi at klargøre flyet til transport, stræbere og vinger, haleplan, halefinne og sideror og propel blev afmonteret. Efter et par timers arbejde var kroppen sat på traileren og vingerne sat i holderne, men der var lang vej endnu så vi udsatte resten af pakkearbejdet til næste dags morgen.

Der skulle jo også være lidt tid til at snakke med de venlige svæveflypiloter på pladsen, ind i mellem. Her i sommerferien havde de to uger med aktiviteter på pladsen under mottoet ”Fra fortovet til solo på fjorten dage!” ... ja læs det bare en gang til!

Sidste år havde de haft 7 deltagere, som var gået solo efter sådan en lektion, lidt imponerende synes jeg nok. Nu skal det jo ikke forstås sådan, at deltagerne så har et svæveflycertifikat, men der må dog skulle foreligge en minimum teori og medical før solo turen. Et frisk initiativ!

Vi havde en aftale med ”Gasthof Zum Goldenen Lamm” lydende på to senge med morgenmad, men inden da, dagens ret og en stor øl.

Jeg skal hilse og sige at både øl og den varme mad var til fem kokkehuer, og hen ad kl. halv elleve listede to trætte UL piloter under dynerne.

Vi havde aftenen i forvejen forhørt os om tidlig morgen mad, så onsdag morgen kl. 6:55 stod vi klar. Efter en god portion morgenmad og en kande kaffe til undervejs tog vi ud til flyvepladsen for at pakke færdig.

Da vi havde brugt 2 sække bobleplast, 3 ruller gaffa tape, bagage stropper i flere farver, blå balle twin, flere kvadrat meter kraftigt pap, sort ensilage tape og diverse træstykker og bolte, kunne vi begynde at nikke godkendende til ekvipagen.

Nu var der hold på de dele der var placeret på traileren. Det skal her indskydes, at traileren var en speciel trailer til transport af UL-fly. De resterende dele blev lagt ind i bunden af bilen, godt beskyttet af pap og bobleplast.

Svæveflyve folkene bød på kaffe og efter en god snak rullede vi nordpå med GPSen sat på hjemme adressen. Ca. 100 km længere fremme fandt vi en rasteplads og her fik vi vores last kigget godt efter, uden dog at finde problemer, så af sted på motorvejen, det gik ...ja det vil sige, med trailer var hastigheden jo sat, så vi lå permanent i højre vognbane.

Et enkelt stop, på over en times tid, i en lang kø på motorvejen, blev det til, men ellers forløb turen i det fine/varme sommervejr stille og roligt
...med aircondition på ”cool”

Der blev kigget når vi rullede ind på rastepladsen og en enkelt yngre dame, spurgte interesseret til flyet og vores forehavende, hun kunne godt se det fantastiske i at flyve en tur en sommer aften over landskabet, så man må sige at der også var en hvis ”reklame værdi” i turen!

Omkring midnats tid begyndte der at stå Flensburg på vejskiltene. Vi kunne begynde at se en ende på vores tur, men det var nu som om kilometerne blev længere her oppe nordpå, jeg tror nærmere de var 1500 m end de normale 1000 m på det sidste stykke.

Turen var slut og transporten var lykkedes uden skader på flyet, nu forestår der så et arbejde med at få flyet samlet og indregistreret i Danmark, men her er ingen slinger i valsen hos Christian og til næste forår kan vi sikkert igen se en Flightstar lette fra Årøsund, han mener endda at jeg skal på en skolingstur, lad os nu se.

Turen var i hvert tilfælde en god oplevelse og vores ven Alex har siden ringet for at høre om hjemturen og han var meget glad for at høre, at hans ”øjesten” var kommet velbeholdent til Danmark.

Han er nu i gang med at finde et nyt fly, denne gang skal det være et to sædet lukket fly ...Ak Ja, den gamle historie med, at ”naboens græs altid er grønnere” eller måske fordi han vil ha´ selskab på flyveturene. Jeg har lovet ham, at lade høre fra mig når Christian har fået Danske numre på flyet og jeg har også lovet en kop kaffe, hvis han skulle komme på de her kanter.

 

German Flightstar på pladsen EDNT
EDNT Treuchtlingen, Bubenheim en hyggelig flyveplads i det Sydtyske, ned rigtig gode muligheder for termik flyvning for svæveflyvefolket. Flightstar er nok ikke lige egnet til termik flyvning, men nok den ultimative en mands Ultralet.

Alex hjælper med at afmontere flyet til transport
Flyets tidligere ejer Alex hjalp os med at gøre flyet klar til transport, her er han og Christian igang med at afmontere Sideror og halefinne.

Gasthof i morgen solen
Tidlig næste morgen, efter en god nats søvn foran "vores Gasthof" der var fuldt belagt med gæster på værelserne, så vi måtte "nøjes med" deres ferie lejlighed.

Der er farver på fra morgenstunden
Jeg kunne ikke stå for deres blomster kasser foran hoveddøren.

Christian tjekker de sidste besnørringer
Efter et par timer arbejde fra morgenstunden var flyet pakket og vi kiggede hele ekvipagen efter igen.

Fly transport klar til afgang nord på
Så ! ...nu er vi næsten klar til en tår kaffe, før vi tager turen nordpå, svæveflyvefolkene var ved at gøre klar til at fortsætte deres skolingsprojekt.

Nej vi er ikke halvvejs !
Vi skiftedes til at køre, så nu er jeg omskolet til OPEL Vectra med trailer.

Bestyrelsen kigger det nye fly efter i sømmene hjemme hos Christian Holst
Flightstar er et af de fly der nu kan fås med EL-drift og LiPu batterier, men jeg har ikke hørt noget om de kan registreres i Danmark!

...Ja se, det var jo en rigtig Ultralet historie!

Tak for turen til Christian Holst,

Venlig Hilsen

Christian Iver

 

Til top

Til forsiden

Opdateret d. 1.9.2009