Mustang P-51

 

The Cadillac of the Sky.

Onsdag d. 2. Februar var jeg og min kollega John så heldig, at have mulighed for at besøge en gut ved navn Maurice Hammond i hans Hangar på Raydon Airfield (850 meter græs) 15 km syd for Norwich, i forbindelse med at vi var på et re-certificerings kursus i revneundersøgelse (NDI, Non Destructive Inspection) på International School of Aerospace (ISA) i Norwich, for Flyvevåbnet.

Vores kursus leder hos ISA havde forbindelsen til denne Maurice, og bad os da også lige tage 2 knastaksler til en Rolls-Royce Merlin motor, som han havde lavet revne undersøgelse på, med ud til ham.

I denne hangar stod der 5 flotte renoverede fly, bestående af :

En Auster MK. V observations fly, en Harvard, en Boeing Stearman dobbelt Dækker, samt to guldklumper, nemlig 2 stk Mustang P-51 jagere fra Anden Verdenskrig. Disse to jagere var så fantastisk flotte, at det næsten er ubeskriveligt, ja langt flottere end da de var fabriks nye, da de jo dengang blev spyttet ud på samlebånd, der blev faktisk produceret 15586 stk. Mustang P-51 før og under krigen, og desværre er der ikke mange tilbage.

Alt på disse 2 var minutiøst renoveret, og ny fremstillet. Ledningsnet, hydraulik rør og slanger, fittings, nagler, bolte, møtrikker, alt var som nyt at se på. Der var ikke en dråbe olie, eller snavs at finde på dem, om det så var i hjul brøndene, i motorrummet, eller ved de 3 stk. 30 mm kanoner med de dertilhørende patron bælter ude på hver vinge.

I den ene hjørne af hangaren var der indrettet et museum med model af ” The Second Air Division´s 93rd Bombardment Group(Heavy) Hardwick eller Station 104som det blev kaldt af US Air Force, en af de tidlige B-24 Liberator baser i Norfolk regionen, med blandt andet et sikringsrum, et opholdsrum med et flot malet vindue med udsigt overlandingsbanerne, alt sammen med lydindslag, som man kunne tænde for, i baggrunden var lyden af disse store propel motorer.

Maurice og hans gode kammarat er begge blever omskolet til Harvard’en og herefter fløjet mindst 100 timer i den, og herefter hoppet i de ensædet P-51 Jagere, for som det ofte er blevet sagt ” Hvis du kan kontrollere en Harvard, kan du også flyve en Mustang ”

Sidste år tilbragte Maurice godt 40 timer i Mustang’en, til flyveopvisninger og træf rundt om i Europa. På hans private bane på kun kun 850 meter græs, kræver det som han sagde, at den ikke bliver sat for langt inde på banen, da maskinen har en landings hastighed på godt 100 knob og med en vægt på godt 4000 kg. Så er der ikke meget at give af.

Denne 27 liters V12 motor, forbruger følgende : Take Off – 3 gallon pr. minut Aerobatik – 2 gallon pr. minut Cruise – 1 gallon pr. minut.

Jeg har lagt et par 12 siders blade med den fulde historie om hans 2 Mustang P-51, (Engleske) ude i klubhuset, hvis du vil læse mere.

Kig evt. også lige på You Tube ”P-51D Mustangs 'Janie' & 'Marinell” en 3:05 minutters video

Besøg evt. hans hjemmeside : www.hardwickwarbirds.com

Hilsen Kjeld.

 

01
Maurice i luften i sin ene Mustang ”Marinell”

02
Maurice eskorterer her den Amerikanske B-17 Liberty Belle, bombemaskine i sin anden Mustang ”Janie”

03
Auster MK. V observations fly.

04
Harward 2-sædet træner.

05
Jeg skulle lige med på et foto sammen med den letpåklædte kvinde på Harward’en.

06
Boeing PT-13D Stearman dobbeltddækker.

07
Fri tilgængelighed til den herlige 9 cylindrede stjernemotor

08
Et rimelig overskueligt cockpit, bemærk spejlet på undersiden af vingen.

09
Den ene Mustang P-51 som er navngivet ”Janie”, nederst til højre på billedet ses den ene propelspids af den anden Mustang.

10
Der skal laves lidt service på den 12 cylindrede, 27 liters Rolls-Royce Merlin motormed 1500 hk !!!

11
Her er fri udblæsning, bemærk det flotte restaureringsarbejde.

12
Min kollega John beundrer den enorme motor.

13
Cockpittet, som også er nænsomt restaureret.

14
”Marinell” kan bryste sig af 4 vundne luftdueller.

15
”Janie” kan bryste sig af 7 vundne luftdueller, læg mærke til de 3 maskinkanon mundinger på vinge forkanten, der sidder ligeledes 3 i højre vinge.

16
Her ses patron-båndene der føder kanonerne. Nogle fly var udstyret med 2x2 kanoner og andre med 2x3 kanoner.

17
Kaliberen er 30 mm.

18
Detaljerne er i orden.

19
Venstre hjulbrønd, det var fantastisk flot restaureret, og ikke en dråbe fedt eller hydraulikolie at se.

20
Det lille museum indrettet i den ene hjørne af hangaren.

21
En Vagt i sit skilderhus, i baggrunden ses en lille bunker omkranset af sandsække.

22
Et kig ind i den lille bunker.

23
Vagt/opholdslokale med en god udsigt til flyvepladsen.

24
En model af 93rd. Bombardment Group’s flyvebase med 3 baner (asfaltbanerne er i dag borte, til gavn for landbruget)

25
Min kollega John sammen med den utrolig flinke Maurice Hammond.

26
En trist tavle, med navnene på alle de besætningsmedlemmer som ikke vendte hjem fra deres sidste bombe togt. På disse Boeing B-24 langtrækkende firemotors bombefly var der en besætning på 10 mand. Mustang P-51’eren havde med ekstra (drop) tanke, en rækkevidde på ikke mindre end 2080 miles, og fulgte disse bombefly helt til Berlin og retur.

27
Da vi var på vej ud af hangaren, selv om den ikke var nem at forlade, faldt jeg over Maurice’s fine skilt ” Jets Are For Kids ”

 

Til top

Til forsiden

Opdateret d. 3.3.2011